MedlemsService (For Trænere og Ledere)
HIK mange frivillige trænere og hjælpere yder en stor indsats for klubben. Efter aftale kan de få dækket en del af de udgifter, der er forbundet med dette arbejde. Der er tale om et kompliceret regelsæt, som det er vigtigt, at afdelingerne sætter sig nøje ind i. Neden for kan du finde link til skema for beregning af skattefri godtgørelse og for retningslinierne for udbetaling heraf.
Skema for skattefri godtgørelse udarbejdes af den , der har ret til godtgørelsen og godkendes af afdelingens formand eller næstformand. Det indskærpes, at det for kørsel forudsættes, at træneren/hjælperen kører i egen bil. Skemaet afleveres til HIK kontor ved afslutning af beregningsperioden (maks. tre måneder). Udbetaling sker via Dataløn ved afslutning af efterfølgende måned. Opmærksomheden henledes på, at dokumentationen skal foreligge senest den 20. for at komme med.
Trænere og ledere, der beskæftiger sig med børn og unge under 15 år skal, hvis de selv er over 15 år indsende en børneattest til HIK, og kan ikke virke for HIK, med mindre dette er sket. HIK udbetaler ingen refusion til trænere og ledere, hvis dette ikke er opfyldt. Børneattesten skal fornys hvert år.
Aftale oversigtskema (2012)
Refusionsskema(2012)
Standardkontrakt
Bestilling af sportsbeklædning for fodbold
Spilledragter leveres af PUMA, mens bolde leveres af Select. I begge tilfælde leveres varerne gennem Sport Direct på Østerbro.
Bestilling af sportsbeklædning fra HIK leverandør til Fodboldafdelingen sker hos Ray. Hvis det drejer sig om varer, der skal betales af HIK, skal der foreligge en rekvisition, som er godkendt af den pågældende afdelings formand. Rekvisitionen kan fås hos Ray. Den sendes i et eksemplar til HIK administration, et eksemplar til Sport Direct og et eksemplar til Ray.
Når varen er afhentet, kan den hentes hos Ray. Fakturaen sendes direkte fra Sport Direct til betaling ved HIK administration.
Bestilling af sponserede holddragter sker ligeledes via Ray hos Sport Direct. Faktura betales af HIK, der fakturerer sponsor med tillæg af et administrationsgebyr.
|