Mini: Drenge & Piger (fra årgang 2003 og yngre)
I HIKs håndbold afdeling starter vi i de tidlige år med at udvikle de grundlæggende færdigheder for boldspil, og for mange børn er det fundamentet for et liv med håndbold. Ved leg, øvelser, små konkurrencer og kamp i træningstimerne styrker vi børnenes motorik, deres fornemmelse for bolden og vigtigt: det at være en holdspiller.
Reglerne for håndboldspil i disse tidlige årgange er noget lempet i forhold det børnene møder i lilleputrækkerne fra 9 års alderen. Børnene lærer naturligvis reglerne, men i praksis tages hensyn til børnenes alder. Det er ikke altid afgørende om der bliver taget 3, 4 eller fem skridt med bolden - det vigtigste er at børnene synes at det er sjovt at gå til håndbold og vi kan se at børnene udvikler deres forståelse for spillet.
I de første år er drenge og piger blandet på holdene. HIK bakker solidt op om de mindre børn, naturligvis fordi der fokus på at vigtige kugler bliver støbt for HIKs ambitioner om at være førende i Danmark indenfor håndboldsporten. Vi har gode træningsforhold, engagerede trænere og god forældreopbakning. Børnene synes at træningen er sjov og så deltager vi i en række stævner i løbet af året, der for børnene er særligt store begivenheder. HIK håndbolds miniafdeling byder velkommen til drenge og piger.