Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge søndag den 13 marts 2011

 

Første kamp vi havde spillet mod Roskilde var utrolig tæt og de havde virkelig givet os problemer. Hvor vi havde været bagud store dele af kampen, men heldigvis endt med en et måls sejr. Så det var en gentagelse vi helst ikke skulle ud i igen.

 

Vi havde op til kampen mod Roskilde trænet meget 6-0 forsvar, da vi vidste at det ville volde Roskilde store problemer og det kunne hjælpe til med at lukke fuldstændig af for dem. Drengene startede kampen som lyn og torden og spillede forrygende angrebshåndbold med et super tempo, samtidig blev bolden spillet hurtigt rundt. Roskilde havde ikke meget at komme med i 1.halvleg. Da vores forsvar også stod utrolig stærkt vi førte 17-10 ved pausen.

 

Pausen blev brugt på at snakke om at vi for alt i verden ikke skulle komme ud i en gentagelse af Ajax kampen. Hvor vi også havde ført stort, men fuldstændig mistet pusten. Alt frygt for at drengene skulle gå ned igen blev gjort til skamme. Da de fortsatte med at scorer mål, dog havde Roskilde noget lettere ved at komme igennem i anden halvleg, men de kom aldrig tættere på end minus 5. Kampen endte med en sikker sejr på 30-23 til os.

 

Det var skønt at se hvordan drengene efter 2 nederlag i streg kunne rejse sig mod Roskilde. Og holde koncentrationen i hele kampen. Selvom første halvleg var klart bedst fra drengenes side var det utrolig godt gået. Nu er der kun 2 kampe tilbage af sæsonen og det er mod TMS og VSH2002. Kan vi vinde dem vil vi højest sandsynligt slutte på en 3.plads og det vil være en fantastisk afslutning på en rigtig god sæson.

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge søndag den 6 marts 2011

 

Vi skulle spille mod FIF hjemme i Maglen. En sejr var påkrævet da det var sidste chance for drengene hvis ikke vi skulle tage til takke med at spille med om 3.pladsen. Da både FIF og TMS ville have et for stort forspring pointmæssigt.

 

Så der var nok og spille om da vi udover med en sejr også kunne få revanche efter vores dårlige kamp mod dem i første møde. Kampen startede også rigtig godt da vi bragte os foran, men det holdt desværre kun de første fire minutter og vi var bagud med 15-8 ved pausen.

 

Der skulle helt andre takter frem i anden halvleg hvis vi ikke skulle løbe ind i et nyt nederlag. Det startede også ganske udemærket, men for hver gang vi scorede lavede FIF også mål. Så det var meget op ad bakke resten af kampen. Vi ender med at tabe 32-21.

 

Vi spillede til tider rigtig flot håndbold, men brændte desværre alt for mange 100% chancer også kan man desværre ikke vinde en håndboldkamp. Sæsonen er dog langt fra slut da vi stadig har en 3.plads at spille om. Så det er bare om at smøge ærnerne op for vi har alt og vinde.

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge lørdag den 26 februar 2011

 

Efter en kort pause med vinterferie på en lille uge. Skulle HIK's U14-drenge møde Ajax på udebane i Bavnehøjhallen. Et hold som vi havde spillet uafgjort med i det modsatte opgør. Vi vidste at med en sejr ville det for alvor blive spændende og der ville samtidig blive et lille hul til Ajax på 3 point.

 

Drenge startede helt forrygende med godt spil i såvel angreb og forsvar. Vi spillede til tider Ajax fuldstændig ud af banen med det ene flotte angreb efter det andet. Og vi kunne gå til pause med en sikker føring på 15-12.

 

Inden kampen var der blevet talt om at hvis vi skulle vinde kampen skulle det gøres med godt forsvarsspil. Og efter første halvleg var vi godt på vej. Ajax havde lavet nogle ændringer til 2.halvleg hvor de havde sat nogle gennembruds farlige spillere ind. Dette havde vores forsvar meget svært ved at dække op for. Og en ellers sikker føring blev langsomt hentet ind. Med små 9 minutter igen bliver vi hentet ved stillingen 23-23. Derfra følger en meget tæt afslutning, men desværre for os lykkes det ikke at hive en sejr hjem, og Ajax vinder kampen 30-27.

 

Det var nogle utrolig skuffede trænere og spillere efter kampen. Hvor man virkelig sad med sådan en tam følelse efter kampen. For vi havde virkelig fortjent en sejr, desværre går det ikke altid som man ønsker. Vi ser dog allerede frem til næste kamp hjemme mod FIF i Maglen. Hvor drengene endelig får mulighed for at få revanche.

 

H2O cup kamp U14-Drenge onsdag den 9 februar 2011

 

Sidste kamp inden en kort pause med vinterferie var i Kvartfinalen i h2o hvor vi skulle spille mod VSH2002 hjemme i Maglen. Lad det være sagt med det samme hverdagskampe er ikke lige vores kop the. Det har vi før vist blandt andet mod Helsingør.

 

Det skulle også vise sig at blive en svær kamp. Vi fik aldrig rigtig gang i vores aftaler både angreb samt forsvaret hang en del. Over hele linien var der ikke den samme gejst som der har været i de seneste kampe. Vi havde et ikke eksisterende angrebsspil. Men alligevel var vi nogenlunde med i 1.halvleg kun bagud 11-8.

 

Pausen blev brugt på at snakke om at vi skulle op i gear og holde de aftaler i angrebet som vi normalt har stor succes med. 2.halvleg startede med at vi kom yderligere bagud. Og det tætteste vi kom var ved stillingen 18-13. Det hele sluttede med et nederlag på 20-13 i en kamp hvor vi faktisk stod okay i forsvaret, men bare ikke ramte dagen i angrebet.

 

Det var et virkelig ærgeligt nederlag som mindede om FIF kampen. Vi kan meget mere end det og kan her op til vinterferien gøre en kort status. Vi ligger nr 3 i 1.Division og ligger godt til i stillingen. Så vi kan selv afgører vores videre skæbne, men det kræver en helt anden indsats end den mod Virum. Det er dog mere end godkendt det vi har leveret ind til videre og jeg håber virkelig eventyret vil fortsætte et godt stykke tid endnu. Men drenge det kræver at vi spiller sammen som hold, og gør vi det vil vi også vinde som et hold.

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge søndag den 6 februar 2011

 

3 hjemmekamp i streg og den stod mod Ajax. Et hold vi endnu ikke har lykkes at spille godt mod hvilke også har ført til nogle store nederlag på henholdvis otte og ni mål. Så det var virkelig en kamp vi alle havde set frem til med spændning.

 

Drengene starter kampen rigtig godt og vi kommer foran, men Ajax kommer hurtigt tilbage og får vendt kampen til at komme foran med et par stykker. Vi halser hele tiden lidt bagefter og er bagud 13-11 ved pausen. Det virker som om at drengene har et eller andet i ærmet til anden halvleg.

 

Det havde de desværre bare glemt ude i omklædningsrummet. Vi er efter en kaotisk start på anden halvleg bagud med 17-12 og det lader til at vi endnu engang skal tabe til Ajax. Men så tager fanden ellers ved drengene og de begynder at spille håndbold og kæmpe. Vi får lukket fuldstændig af i forsvaret og scorer rigtig flotte mål på gode gennemspillede angreb. Vi kommer også op og får kontakt og bringer os yderligere foran 20-18, men desværre kommer Ajax lidt igen og kampen ender med at vi spiller uafgjort 21-21.

 

Endnu engang viser drengene fantastisk moral og fighterånd. Ved at bringe sig tilbage mod Ajax, men vi kan med god grund være skuffet vi havde dem i sækken. Så vi kan passende da bare tage dem når vi den 26 februar møder Ajax på udebane. 

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge onsdag den 2 februar 2011

 

På hjemmebane skulle vi møde Roskilde som vi endnu ikke havde mødt. Og var derfor noget uklar på hvad de kunne, men vi havde en nogenlunde fornemmelse af hvad der ventede forude. Kampen starter da også med at vi kommer foran med et par mål. Men er der noget Roskilde er gode til er det ikke at give op. De havde i hvertfald ikke tænkt sig at ligge sig ned mod os, det lykkes dem at få vendt kampen og de er også foran ved pausen. Hvor stillingen er 12-11.

 

Vi skulle op i et helt andet gear hvis det skulle lykkes at få vendt kampen. Det lod til at vi var frustreret over Roskildes spil, som virkelig er ganske enkelt med meget lange angreb og hele tiden med at trække en spiller og spille bolden videre til en åben chance. Det voldte drengene store problemer og vi var da også bagud 16-12 og brændte chancer på stribe. Men med et vendte kampen og vi fik kontakt med stillingen 20-20 med fem minutter igen. Vi kommer foran med 2 og det virkede til at kampen var lukket. Det mente Roskilde bare ikke og de kunne bringe sig foran med 23-22 med halvanden minut igen. Der var drama for alle pengene lige til det sidste og vi endte med en lidt ufortjent sejr på 24-23. Hvor vi scorede det sidste mål efter tid på straffekast.

 

Men sikke en afslutning på en kamp som vi burde have haft mere styr på. Det er moral at komme igen og det var fantastisk gået af drengene. 

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge søndag den 30 januar 2011

 

Efter lutter udekampe stod den på hjemmebane for drengene som skulle op mod VSH2002. Et hold som vi har et særdeles godt kendskab til da vi jo har mødt dem nogle gange efterhånden. VSH2002 er startet den nye turnering rigtig flot ved at vinde 2 og spille en uafgjort. Så det var et hold fuld af selvtillid vi skulle møde.

 

Drengene starter kampen rigtig godt ved at stå flot i forsvaret og spille godt og tålmodig angrebsspil. Det virker til at vi har kampen under fuld kontrol og ikke lader os stresse af Virums gode backs. Ved pausen er stillingen 13-9 til os.

 

Vi snakker om i pausen at vi skal blive ved med at holde fokus på det gode spil og bare kører derud af. Drengene fortsætter da også det flotte spil, og vi scorer det ene flotte mål efter det andet. Og i forsvaret bliver der stadig lukket godt af og nogle gode redninger gør at vi i hele anden halvleg stort set er foran med 3 eller 4 mål. Kampen slutter da også med en sikker 26-22 sejr til os.

 

Dette var klart en drengenes bedste kampe til dato. De spillede rigtig flot og det tegner godt til de kommende kampe der venter. Vi er kommet på tavlen med 2.point, men stadigvæk må vi tage en kamp af gangen og se hvad det kan føre til.

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge lørdag den 22 januar 2011

 

Vi skulle på udebane møde TMS. Dem mødte vi også under kvalen og tabte med hele 20-29, efter vi var løbet tør for kræfter i de sidste 10 minutter. Inden kampen var vi alle enige om at vi skulle ud og kæmpe en hvis del ud af bukserne og vaske sidste weekends nederlag af.

 

Der bliver straks fra start af kæmpet bravt fra drengene og vi kommer også foran med 4-1. Efter en super god start begynder Tms at komme bedre igang og får udlignet. Hele halvlegen er meget lige, dog med os i front. Vi kommer dog aldrig foran med mere end et til to mål.

 

Vi får i pausen talt om at vi skal blive ved med det fornuftige spil i angreb og forsvar. Samtidig må nogle også ind og tage et større ansvar, hvis vi skulle holde den hele vejen hjem. Vi starter også ganske fornuftigt anden halvleg, som nærmest var en tro kopi af første. Vi lukker godt af i forsvaret og scorer og det hele ser rigtig godt ud. Vi er foran med 20-18 med få minutter igen, men desværre bliver vi ramt af en 2.minutters udvisning. Denne periode lykkes det TMS at vinde med 4-0. Drengene kæmper dog fortsat det bedste de har lært, og får da også reduceret til 21-22. Vi satser hele butikken tilsidst for uafgjort. Det lykkes også for drengene at erobre bolden og vi har chancen for udligning. Desværre brænder vi, og kampen ender med en sejr til TMS på 22-21.

 

Det var nogle meget skuffede drenge efter kampen hvilke også var helt forståeligt. De havde om nogen fortjent en anden skæbne. Virkelig flot gået drenge, I fik virkelig vasket sidste weekends forfærdelige kamp mod FIF væk. Kan vi blive ved i samme spor skal der nok ligge nogle point at vente til os. Næste kamp bliver på hjemmebane i Maglen mod VSH som er startet rigtig flot med 2 sejre og 1 uafgjort. Så det bliver endnu en tæt kamp tror jeg. 

 

Turneringskamp 1.Division A U14-Drenge søndag den 16 januar 2011

 

Kulissen var sat for drengene til at være søndag morgen kl 09.00 i Tre Falke hallen. Hvor hverken hallens resultattavle virkede eller gulvet var særlig indbydende. Alligevel skulle man næsten tro, at på trods af omstændighederne, ville vi være klar til at skulle yde FIF noget modstand i dagens kamp.

 

Om det var ovennævnte der havde indvirkning på drengenes spil skal være usagt, men vi startede meget skidt og kom hurtigt bagud med 5-0. Der skulle gå cirka 10 minutter før vi første gang kom på tavlen. Herefter fuldte vores bedste periode i kampen vi kom på 4-6, men fik desværre 2 mål underkendt da dommerne dømte for overtrådt. Havde vi fået de mål havde det ikke været så meget op af bakke resten af kampen er jeg ganske sikker på. Men FIF kørte bare på og vi kunne gå til pause bagud med 13-7.

 

I pausen talte vi lidt om at vi skulle komme i et højere tempo og spille mere klogt. 2.halvleg startede ligesom første, og drengene kunne slet ikke komme igennem FIF, som bare blev ved med at score efter behag. Vi spillede under vanlig niveau i både forsvar og angreb, og kunne slet ikke få det til at fungere. Kampen endte med et nederlag på hele 34-18. Om det var fordi dommerne ikke mente vi skulle spille fuldtid, eller de ville komme os til undsætning ved jeg ikke, der manglede stadig cirka 40 sekunder af kampen da de valgte at fløjte af.

 

Der blev ikke sagt så meget i omklædningsrummet efter kampen. Alle vidste godt at det slet ikke var godt det der var blevet præsteret. Vi må alle hurtigst mulig glemme denne kamp og komme op på hesten igen. For vi ved allesammen godt at vi kan spille langt bedre og flottere håndbold end det vi gjorde idag. Men lad os passende gøre det på lørdag, når vi på udebane skal møde TMS som af mange er blandt favoritterne til at tage førstepladsen.

 

H2O cup kamp U14-Drenge onsdag den 12 januar 2011

 
Første kamp i 2011 var på udebane mod Helsingør i H2O cuppen. Vi havde ikke haft den bedste forberedelse op til kampen, da vi i ugen forinden har haft sygdom på holdet og kun to træninger med fuldt hold. Så på mange måder var det godt at starte året med en pokalkamp, hvor vi kunne få rystet skelettet godt igennem.
 
Drengene startede kampen helt forrygende, men desværre var det meget stolpe ud og vi endte med at spille langsomt og falde ned i Helsingørs tempo. De er ellers et hold som spiller godt til med en stærk kontra. Alligevel var vi på et tidspunkt i første halvleg foran 10-5. Dog hentede de ind på os i slutningen af halvlegen som vi kun førte med 13-12.
 
Pausen blev brugt på at snakke om at vi skulle finde tilbage til vores eget tempo og at vi bare skulle kører derud af. Men igen var det som om at drengene allerede tænkte på vores næste kamp i ligaen. Vi holdt dog vores føring i kampen, selvom Helsingør blev ved med komme igen. I en kamp hvor der var mange gode individuelle præstationer fra vores side af var det desværre også meget stolpe ud. Tror jeg talte cirka 10 gange hvor den ramte. Vi fik dog tilsidst lukket kampen og vandt forholdsvis sikkert med 26-22.
 
Det var bestemt ikke den kønneste kamp fra vores side af, men vi er videre og nu blandt de 8 sidste hold. Så det bliver spændende at se hvem vi kommer til at møde i kvartfinalen. Og som jeg tidligere har skrevet er det ren knald eller fald fra nu af. Vi ser frem til første kamp i 1 division på søndag på udebane mod FIF.
 
Midtjysk Julecup 2010 27-30 december 2010
 
Dag 1 - U14-Drengene skulle sammen med resten af HIK’s ungdomsafdeling på tur i det jyske i juledagene. Det var tidligt mandag morgen og vi mødte ind på hovedbanegården. Hvor vi skulle med toget og derefter ville vi blive indkvarteret på Hyldgårdsskolen, Ikast. Om aftenen efter en lang ventetid skulle vi møde Helsingørs andethold. Op til kampen var der gået mange timer med boldspil og snak. Så det var nogle spændte drenge med stort spillehumør som trådte ind på banen. Med flot og hurtigt angrebsspil blev kampen hurtig afgjort og vi kunne med god samvittighed drage tilbage til vores klasseværelse, kampen endte med en sejr på 24-6.
 
Dag 2 - Anden dagen af midtsjysk bød på yderligere to puljekampe mod henholdvis Neusser og Winsen fra Tyskland. Når vi normalt spiller i turneringen må der ikke mandsopdækkes, men lige netop til dette stævne var det tilladt, så der ville måske ligge nogle udfordringer i disse kampe mod de tyske hold. Kampen mod Neusser blev yderst tæt og de dækkede også en offensiv 3-3 op. Som det dog lykkes tilsidst at løse og vi kunne hive en sejr hjem på 13-12. Kamp 2 mod Winsen blev hurtig overstået ciffrene lød på 19-4 og vi var videre til mellemrunden som vinder af puljen.
 
Dag 3 - Stod på en morgenkamp allerede klokken 9.30 hvor vi skulle møde Helsingør 1 som vi i forvejen har et meget godt kendskab til da vi har mødt dem både i pokalen og i 1.division. Vi har normalt uhyggelige tætte kampe mod dem og denne blev ingen undtagelse. Det var en kamp hvor der blev givet og taget fra begge hold og det var for det meste meget op af bakke for os. Kampen blev først afgjort i de sidste minutter og heldigvis til vores fordel 14-13 endte kampen. Det skulle blive godt med lidt udstrækning og hvile inden kamp 2 hvor vi skulle møde Ulm. Et hold som dækkede med helbane pres, hvilket kræver en meget god fysisk grundform. Drengene har det nu også svært i perioder, men i sidste ende blev opgaven løst på bedste vis og vi kunne hive endnu en sejr hjem på 16-13. Man skulle tro at vi ville være sikre på at gå videre fra vores pulje nu efter disse to sejre, men puljens andre resultater betød at vi i sidste puljekamp mod tyske Munkbrarup skulle vinde. Et hold som bestod af nogle kolosalt store drenge og en meget hårdt skydende venstre back. Et hold som jeg på forhånd havde frygtet lidt, men af en eller anden mærkelig grund valgte de friviligt at lægge sig ned. De kunne ellers med en 4-måls sejr vinde puljen. Vi vandt kampen med 22-12 og var dermed vinder af mellemgruppe A2. I semifinalen ventede Fredericia som også havde vundet alle sine kampe. Så der var lagt op til et brag af en kamp i Ikast sportcenter hal B. Den lille hal var fyldt op til bristepunktet med HIK folk og en masse fra Frederi cia som blev vidne til et drama af dimensioner. Føringer til begge hold i en kamp som bølgede frem og tilbage. Mens den ene gode forsvarsaktion samt fløjscoring afløste den anden. Endte det med drengene i det sidste minut kunne afgøre kampen til stor jubel for publikum. En kamp jeg sent vil glemme vandt vi 13-11 og var klar til FINALEN efter 12 timer i den samme hal.
 
Dag 4 – Sidste dag gik med at pakke og gøre klar til hjemturen samt naturligvis at lade op til finalen. Vi skulle endnu engang møde Neusser som var blevet 2’er efter os i indledende pulje. De var endt i en lettere pulje i mellerunden. De havde blot spillet 3 kampe dagen forinden, da vinderen af deres pulje gik direkte i finalen. Ikke så godt planlagt, men det er også den eneste dårlige ting der er at pege på vedrørende stævnet. Finalen startede 10.15 og drengene virkede lidt overtændte fra start af. En god snak i pausen gjorde at kampen vendte i 2.halvleg og vi kunne trække fra til slut og hive en fortjent sejr på 15-13 hjem. Dermed var vi vindere af Midtjysk julecup 2010.

Her til slut vil jeg blot takke begge hold fra U14-drengene for en fantastisk tur. Samt en speciel tak til U14-pigerne for opbakningen til alle vores kampe. Alle ledere, spillere og forældre skal også have en tak for det store arbejde og den tid der er blevet lagt. Det har været et fantastisk 2010 lad det blive et lige så godt 2011.

 

H2O cup kamp U14-Drenge onsdag den 15 december 2010
Hverdagskampe er ikke altid lige vores kop the. Dagens kamp var hjemme i h2o cuppen mod Team Helsinge i Maglen. Udover at vinderen af kampen ville gå videre, var det det også vores sidste kamp i år inden vi drager på en kort ferie og mødes igen til Midtjysk.
Vi startede som sådan kampen ganske udemærket og bragte os hurtigt foran med et par mål. Men det var som om at vi allerede var gået på juleferie for vi var slet ikke i gear, og spillede noget rodet og uinspirende håndbold. Så det holdt hårdt da Helsinge ikke er noget dårligt hold. De har nogle ganske udemærket spillere, specielt deres højre back som altid laver mange mål mod os så det var en ganske lige kamp og ved pausen stod den da også 12-12.
Pausen blev brugt på at snakke om hvad vi skulle gøre bedre og ikke lade os falde ned i tempo. 2.halvleg blev da også væsentligt bedre for vores vedkommende af. Da det lykkes os at spille med mere tempo, men stadigvæk fik vi ikke lukket helt af i forsvaret. Med nogle gode enkelmands præstationer gjorde dog at vi trak fra tilsidst og vandt kampen med 23-18.
Altid dejlig med en sejr. Vi er videre i h2o cuppen og kan glæde os til nogle spændende kampe efter jul. Her bliver det ren knald eller fald kampe hvilke drengene åbenbart har det bedst med.  
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge lørdag den 11 december 2010
Efter sidste weekends kampe stod der Øresund på menuen i den sidste kamp i 1.Division. Vi ville med en sejr være sikker på at vinde vores pulje og komme videre til ligaen. Og være blandt de seks bedste hold i østdanmark. Så det var ikke fordi der ikke var noget at spille om.
Drengene var utrolig tændte fra start. Alt tvivl om hvorvidt Øresund ville give os problemer blev gjort til skamme. Da vi lyn hurtigt fik skabt en stor føring. Og med en meget overbevisene forsvarsindsats holdt vi dem på under ti mål de scorede kun 6 mål i 1.halvleg. Vi havde spillet i højt tempo hele halvlegen og førte da også med 17-6 ved pausen.
Drengene fortsatte det gode spil og vi kunne efterhånden se at vi var på vej mod den samlede sejr. Efter lidt udskiftninger og rigtig godt spil begyndte drengene at slække lidt på koncentrationen i de sidste 10 minutter, men kampen sluttede med en super sejr på 36-15.
Herfra skal der lyde et stort tillykke til drengene. I har spillet fantastisk håndbold på det seneste og virkelig vist hvordan man spiller sammen som et hold. Vi har lige en enkelt kamp tilbage i pokalen inden vi kan holde ferie, men det bliver et rigtig spændende 2011 med en masse tætte og fantastiske kampe i vente. 
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge søndag den 5 december 2010
Kampen vi alle havde ventet på. Nemlig topbraget mod VSH2002 vi kunne med en tre måls sejr tage førstepladsen, men et point ville stadig være nok til at kunne beholde andenpladsen i puljen. Så der var nok at spille om i denne skæbnekamp nummer tre.
Om det var gårsdages kamp der stadig sad i benene, eller om det var nerverne der spillede drengene et puds skal være usagt. Vi kom nemlig hurtigt bagud og Virum førte stort set hele første halvleg med et par mål, men med noget godt forsvarsspil kunne vi gå til pausen helt lige nemlig 8-8.
Der var blevet taget nogle lidt for hurtige afslutninger, men vi fik talt om at vi skulle længere frem på deres højreback som havde scoret nogle gode mål. Og at vi skulle kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne. Straks fra 2.halvlegs start fik vi en 2.minutters udvisning som det lykkes drengene at vinde med 2-0, efter noget fremragende forsvars og angrebsspil. Vi fik udbyggede føringen til at være på fire mål. Men bedst som man troede at vi skulle kører en sikker sejr hjem, kom Virum igen og kom foran med en. I en kamp som bølgede frem og tilbage fik den en fantastisk afslutning. Da vi med et minut igen kunne bringe os foran med 2 og yderligere lave et ekstra mål. Hvilket betød at vi vandt 20-17 og dermed kunne rykke op på siden af Virum med samme point antal, men bedst i indbyrdes kampe og derfor ligger vi nu nummer et.
Denne kamp blev ene og alene vundet på en suveræn forsvars indsats og en fantastisk holdpræstation. Hvilket betyder at vi nu kun er en sejr fra at kunne komme i top6 Øst efter nytår.
Herfra skal der lyde en opfordring til alle om at komme ud og støtte os den 11 december kl. 14.30 i Nkk-hallen mod Øresund.    
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge lørdag den 4 december 2010
Anden skæbnekamp af fire var på hjemmebane mod Helsingør. Der havde op til denne kamp været en del polemik om hvornår den skulle spilles, men forbundet havde besluttet at den skulle spilles om lørdagen. Vi havde ellers brugt ugen på at fokusere på vores kamp mod VSH2002. 
Så det var noget af en weekend der ventede os. Vi kunne tage førstepladsen i puljen hvis vi formåede at hive to sejre hjem.
Helsingør er et hold som vi tidligere har haft store problemer mod senest i pokalen hvor vi kun vandt med 2 mål. Vi startede også kampen noget nervøst og kom bagud med nogle mål, vores spil bar tydeligt prag af at vi lige skulle finde os selv. Nogle gode individulle præstationer gjorde dog at vi kunne gå til halvleg med 10-10.
2.halvleg vil blive husket for to ting. Nemlig et spilstop på omkring 15 minutter og to hvor dommeren valgte at tømme hele hallen for tilskuere. Det første skete da en af Helsingørs spillere får en tackling og lander meget uheldigt ned. Han ønskes god bedring herfra så han igen kan være fit for fight. Efter dette uheld og nogle uheldige udfald fra publikum blev hallen tømt. Det kræver sit at kunne holde fokus efter sådanne episoder. Men drengene viste at de kunne stå distancen og kørte en kneben sejr hjem på 21-19.
Således var vi klar til kampen om førstepladsen dagen efter, men det havde holdt hårdt. 
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge søndag den 28 november 2010
Første skæbnekamp af fire var på udebane mod HK73 - Frederikssund som af mange og stadig efter min mening er et fantastisk hold med mange gode spillere. Så det var noget af en mundfuld der ventede drengene da vi i første møde mod dem havde tabt med 26-22.
Nøgleord til denne kamp var fight, sammenhold, tålmodighed og omtanke. 
Og sikke en kamp det blev HK73 vidste at de skulle vinde over os hvis de ikke skulle være afhængige af andre resultater for at komme videre. Vores plan er ret simpel vi skal vinde resten så vi måtte for guds skyld ikke tabe denne kamp. Vi havde snakket om inden kampen at vi skulle have en god start eller i det mindste være med til halvleg med et nogenlunde resultat. HK73 startede kampen fuldstændig fantastisk og bragte sig hurtigt foran med 5 mål. Det var lidt som om vi lige skulle igang og med 5 minutter igen af første halvleg var stillingen 14-10 til hjemmeholdet, men så tog drengene pludselig fat og fik mere styr på tingene og vi kunne gå til pause kun bagud 14-13.
2.halvleg var igang og det var helt fantastisk at være vidne til hvordan drengene fik vendt kampen og fuldstændig kører derud af. Vi kom foran og førte på flere tidspunkter med 5, 6, 7 og 8 mål kampen sluttede med en fortjent udesejr til os med de fænamonale cifre 29-23. Og det første flueben ud af 4 var hjemme.
Denne kampe viste med alt tydelighed hvad det vil sige og spille som et hold. Ingen er vidst i tvivl om at HK73 spiller for spiller er et bedre hold end os, mens vi er bedre end dem når det handler om at spille sammen som et hold. Kan vi forsætte i samme gear når vi på søndag spiller mod VSH på hjemmebanen i Maglen ser det for alvor rigtig godt ud. Men kom og støt op om drengene i et vaskeægte topopgør kl 12.30 på søndag - vi håber og tror på at vi ikke vil skuffe.
Pokalkamp mod Ajax U14-Drenge - semifinale onsdag den 24 november 2010
Ajax er et af de hold vi så gerne vil slå. Vi havde gjort vores forarbejde inden kampen da vi havde været ude og se dem om søndagen hvor de spillede mod FIF. 
Ting man gerne vil opleve som spiller og træner er at stå i en finale i en fyldt hal. Da vi i KHF's pokalturnering var kommet videre fra puljen ventede en semifinale mod Ajax. Så det var nogle tændte drenge som ville prøve at gøre sit for at vi skulle i finalen. I første halvleg var vi med til 1-1. Desværre bragte Ajax sig i front med 5-1 en føring som de formåede at bevare til halvleg hvor de førte med 15-11.
Vi snakkede om i pausen at vi skulle blive ved med vores eget spil og stadig have troen på at vi kunne komme igennem deres hårde forsvars. Dog var som om at vi lod os kyse lidt af deres spil. 2.halvleg var godt igang, men vi kom aldrig rigtig igang og Ajax kunne bringe sig foran i midten af halvlegen med 24-16 og her fuldte så en god periode fra drengenes side hvor vi holdt dem fra og scorer og med godt forsvarspil og udemærket angrebsspil kom vi på 20-24 med små 3 minutter igen. Dog kom vi aldrig tættere på da Ajax endte med at vinde kampen med 27-20.
Stort tillykke skal der lyde herfra til Ajax og held og lykke med finalen den 4.december. Nu kan vi så ellers glæde os til det bliver søndag hvor endnu en godt holdt venter nemlig HK73. En kamp som vi har set frem til længe og som vi vil og skal gøre alt for at vinde. Hvis vi spiller på samme måde som vi i perioder gjorde det mod Ajax venter der 2.point til drengene, men der skal kæmpes og fightes. Men nej hvor vi glæder os!!!
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge onsdag den 17 november 2010
Endnu engang stod der Team Helsinge på menuen for drengene. Vi havde brugt gårsdagens træning på at indøve et nyt system, plus hvordan man skulle dække op over for Helsinges højreback.
Vi havde som mål sat os for inden kampen at vi skulle holde dem på under 20 mål og endvidere spille i højt tempo med hurtigt opgiverkast. Desværre lykkes ingen af tingene rigtig i en kamp som bar prag af nervøsitet og utrolig mange brændte chancer. Det lykkes på bedste vis for Team Helsinge at trække tempoet ud af kampen og via mange enkeltmands præstationer var de langt inde i første halvleg foran med en enkelt, dog kunne vi efter en noget rodet halvleg gå til pausen foran 16-14.
Pausen blev brugt på at få talt om hvordan vi ikke skulle falde ned i deres tempo, men finde frem til det gear vi ved vi har. Vi spillede ikke vores bedste 2.halvleg til dato, men det gik meget bedre end første halvleg. Vi trak fra i starten af halvlegen og endelig fik vi hul mod Team Helsinge, der fortsatte med deres spil som vi af en eller anden finurlig grund aldrig rigtig fik has på. Kampens resultat blev en sejr på ti mål til os på 34-24.
Det  var en mærkelig følelse man stod med efter kampen idet vi havde vundet med +10 der burde man jo være tilfreds. Grunden til dette skal forklares på denne måde at vi i trænerteamet ved hvor meget drengene kan og specielt hvor godt de kan spille, de kan få håndbold til at se legende let ud. Jeg ved godt Rom ikke blev bygget på en dag, men nogle gange kunne det være fantastisk. Der skal som afslutning på dette referat være en stor ros til drengene da de i perioder laver rigtig gode ting.
De næste par uger står der Ajax, HK73 og VSH på menuet et passende stort måltid til drengene som jeg er ret sikker på de vil gøre deres allerbedste for at spise med største velbehag. Vi i trænerteamet glæder os ihvertfald som små børn til en juleaften.  
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge søndag den 14 november 2010
Team Helsinge stod på programmet på udebane. Et hold vi ikke rigtig kendte noget til. Ikke andet end at de var sidst i vores række med nul point, så det handlede om ikke at undervurdere dangens modstander. 
Fra kampens start lagde Helsinge ud i et hæsblæsende tempo og jeg var indrømme det tog lidt fusen på os allesammen. Uret viste 2 minutter og 21 sekunder og stillingen var 3-0 til hjemmeholdet. Det virkede som om vi lige skulle finde os selv i både angreb og forsvaret. Det første begyndte også at fungere og vi fik sat tempo på således at vi kunne gå til halvleg foran med 19-16.
I en kamp hvor vi havde et ikke eksisterende forsvar var det dejligt at se at vores kontra og angrebsspil virkelig var sprudlede. Det blev dog til mange mål i begge ender hvor vi aldrig rigtig fik styr på Helsinges højreback som scorede efter behag. Man må sige at Team Helsinge gav hvad de havde og kunne være med så længe kræfterne rakte. Vi endte med at vinde kampen 42-29 og yderligere 2.point kunne vi sætte på kontoen.
Desværre for os var rundens resultater ikke helt optimale da HK73 tabte på udebane til Virum. Hvilke betyder at vi stadig selv kan afgøre vores videre skæbne i rækken, men at de resterende 5 kampe skal vindes. Det er dog ikke umuligt, hvis bare vi tager arbejdshandskerne på kan det sagtens lade sig gøre.   
Pokalkamp mod Helsingør U14-Drenge onsdag den 10 november 2010
Vi skulle i pokalen møde Helsingør som havde vundet deres kamp mod Ydun. Så vinderen af kampen ville gå videre til semifinalen mod Ajax. Så det var to tændte hold som gik på banen.
Som kampen skred stod det hurtigt klart at flere af vores spillere ikke havde ramt dagen og det havde Helsingør tænkt sig at udnytte. Så efter en meget tæt første halvleg hvor der blev givet og taget i begge ender kunne vi gå til halvleg foran med 2 mål.
2.halvleg skulle gå hen og blive lige så tæt og spændende som første halvleg. Hver gang vi troede at nu havde vi fået hul scorede Helsingør. Så resten kampen var meget op ad bakke og nogle hektiske slutminutter fuldte, men heldigvis endte det hele godt og vi kunne hive en sejr på 25-23 hjem og videre til semifinalen.
Slutteligt vil jeg sige at på en dag hvor vi ikke rammer vores topniveau. Er det glædeligt vi kan vinde på en dag hvor angrebs  og forsvarsspillet ikke fungere optimalt. Vi skal blive bedre til at fighte og kæmpe for hinanden og gøre hinanden farlige for det er kun som et hold at vi kan vinde. 
H2O cup kamp U14-Drenge tirsdag den 9 november 2010
Første kamp i h2o var på udebane mod Sirius/Græsted i Gribskov-hallen. Vi tog den lange tur nord på og fandt os til rette i hallen efter en lille rundtur i Græsted. Da det jo er godt og få set lidt af det danske landskab.
Fra kampens begyndelse skulle det hurigt blive klart at vi var en tand bedre end vores modstander. Og med hurtigt spil og god koncentration kunne vi gå til pause med en sikker føring på 17-3.
Der skulle lige gå et par minutter af 2.halvleg før vi fandt samme gear frem som i 1.halvleg. Der var vist ingen tvivl om at Sirius/Græsted gav hvad de havde, men det var bare ikke nok til at kunne ryste drengene som forsatte med godt spil og en sikker sejr blev kørt hjem til slutresultat 31-6.
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge søndag den 31 oktober 2010 
Tredie kamp på en uge stod mod Øresund som vi også havde mødt i kvalen og havde vundet en forholdsvis stor sejr over. Så ord som koncentration og ikke at tage for let på opgaven var nøgleordene til dagens kamp.
Øresund startede også kampen med at bringe sig foran med 3-0 efter nogle minutter og det var som om vi havde glemt hovedet ude i omklædningsrummet. Der gik 4 minutter inden vi scorede vores første mål. Derefter begyndte vi så småt med at spille håndbold, men det var stadig ikke helt godt nok og Øresund fortsatte med at scorede på deres chancer. Men vi kunne dog gå til pausen foran 13-8.
Til anden halvleg talte vi om at vi skulle til at blive lidt mere koncentret og blive bedre til at lukke af i forsvaret. Desværre fik vi den samme start på 2.halvleg som vi fik på første og der gik 5 minutter før vi igen fik hul på bylden. Og stillingen var 14-12 til os derfra lavede vi lidt små justeringer og fik igen styr på kampen. Det var som om at Øresund mistede pusten og de sidste 15 minutter spillede vi med godt tempo og godt forsvarspil. 
Kampen endte med en 33-20 sejr til os og vi kan være tilfredse med at få 2 point til regnskabet.                           
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge fredag den 29 oktober 2010                                                   
Kampen vi alle havde set frem til skulle spilles på udebane mod Virum. Et hold som vi skal kæmpe med om andenpladsen og som vi i opstarten har spillet mange tætte og gode kampe imod.
Det blev en kamp som bød på meget intensitet, flot håndboldspil og hvor føringen gik frem og tilbage. Efter første halvleg var stillingen 11-9 til Virum, men hvor vi faktisk var i fuld kontrol og styrede kampen fuldstændig. Foran 9-6 bliver vi ramt af en 2.minutters udvisning som desværre gik hen og blev en sovepude for os. Vi spillede meget hasaderet og begyndte at spille individuelt og valgte de forkerte beslutninger. Det var Virum hurtige til at udnytte og scorede 5 i streg.
Vi talte om i pausen at vi skulle finde tilbage til det gode spil og spille som et hold. 2.halvleg startede med at Virum scorede 2 mål og vi måtte tage arbejdshandskerne på og fik efter et stykke tid kontakt igen. Vi kom også foran og man stod med fornemmelsen af at den skulle vi nok køre hjem til sikker sejr. Desværre gentog vi kunststykket fra første halvleg og smed nogle dumme bolde væk. Med få minutter igen havde Virum fået et forspring på 4 mål. Men drengene blev ved med at kæmpe og vi fik pyntet på resultatet som endte med en sejr til Virum på 24-22.
Et ærgeligt nederlag, men ros til Virum for at spille en god kamp. Vi skal dog også være skuffet for det var en kamp som vi sagtens kunne have vundet. Men den sejr kan vi passende gemme til vi skal spille mod dem i Maglen. 
Pokalkamp mod Team Faxe U14-Drenge tirsdag den 26 oktober 2010
Efter endt ferie skulle vi have rystet noget rust af benene med en udekamp i KHF-pokalturnering mod Team Faxe i Rønnedehallen. Herfra skal siges at det var en dejlig og naturskøn oplevelse køreturen derned og at vi kunne vende hjem med 2 point i bagagen.
Selve kampen vil jeg ikke rigtig skrive om da vi alle var enige om at det var en ommer. Vores angrebs og forsvarsspil var en noget blandet landhandel og kun momentvis fungerede det. Men samtidig vil jeg dog rose hjemmeholdet for at prøve og vise at vi ikke skulle komme sovende til det. Med deres noget anderledes håndbold end hvad vi er vant til. De spillede både med 3 strege og en yderst offensiv 3-2-1 i perioder af kampen. Så drengene skulle lige finde sig selv efter ferien.
Kampen endte 31-21 i vores favør hvor vi til halvleg gik til pausen foran med 16-11. Så fint med en sejr og noget motion til drengene, men de skal dog op i et helt andet gear på fredag når vi spiller ude mod Vsh2002 som er en utrolig vigtig kamp.  
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge onsdag den 13 oktober 2010
1.Holdet skulle i deres anden kamp i 1.Division spille mod HK73 Frederikssund som forrige år blev nr. 4 til DM. Så det var noget af en mundfuld der ventede for drengene i denne kamp som skulle gå hen og blive noget af et brag.
Vi skulle finde samme gejst frem som vi havde haft mod TMS i kvalen for at kunne give HK73 modstad. Det var nogle tændte drenge som gik til den fra første fløjt og ville ind og vise hvem der bestemte i Maglen. Vi kom også foran og førte langt ind i første halvleg og fik samtidig vist at vi sagtens kunne være med. Flot angrebsspil og noget fantastisk forsvarspil blev leveret, men desværre måtte vi gå til halvleg bagud 14-12 stadig med troen på vi sagtens kunne vinde. Desværre formåede vi ikke at udnytte nogle 100% chancer efter fortjeneste.
Der blev talt om i pausen at vi skulle forsøge at blive ved med at køre vores systemer og ellers blive ved med at kæmpe om hver en bold. Det skal siges at drengene ikke på noget tidspunkt gav op, men blev ved med at tro på at det sagtens kunne lade sig gøre. Desværre gik anden halvleg med at vi hele tiden var efter med et par mål og det var hele tiden lige ved og næsten. Bedst som vi var ved at få kontakt løb vi ind i en dum 2.minutters udvisning. Det gjorde at HK73 kunne køre overtal mod os i slutminutterne og vinde kampen med 26-22.
Men her til slut vil jeg blot sige tak til drengene for en rigtig flot kamp, men også et tak til HK73 for en fantastisk kamp. Der blev spillet noget af det bedste fra vores side af i denne sæson.  Jeg er ganske sikker på vi kun bliver bedre, og nok skal byde Virum op til dans når vi den 29 oktober skal møde dem på udebane.
Pokalkamp mod Ydun U14-Drenge onsdag den 6 oktober 2010
Første kamp i KHF's pokalturnering skulle vi spille mod Ydun som vi to gange før har spillet nogle tætte kampe med. 
Lad det være sagt med det samme det var ikke vores bedste kamp til dato. Vi var fra start forberedt på at Ydun ikke er et hold som lægger sig ned frivilligt, men at de derimod bliver ved med at kæmpe og spille deres spil.
1.halvleg gik med at vi hele tiden kom foran og bedst som man troede vi ville trække fra scorede Ydun og de blev ved med at lykkes med deres ting. Dog kunne vi går til pause foran med 3 nemlig 14-11.
Vi fik snakket lidt i pausen om at vi skulle minimere vores fejl og fighte noget mere og spille som et hold. 2.halvleg blev da også en anelse bedre, vi spillede ikke champagne håndbold men kunne alligevel trække fra og vinde kampen med 25-18 og være tilfredse med endnu en sejr.
Der skal dog helt andre takter frem når vi på onsdag den 13.oktober spiller mod HK73 i Maglegårdshallen. Der skal vi være 100% klar fra start, men det ved drengene godt.
Vel mødt!!! 
Turneringskamp 1.Division U14-Drenge søndag den 3 oktober 2010
Efter en lang opstart med en vellykket kval, 2 turneringer i henholdsvis Ajax BDO cup med sejr over Fif og to nederlag til Ajax og Lund. En 3.plads til Næstved Danske bank cup hvor vi spillede en udemærket turnering var det på tide at drage mod Helsingør som vi skulle møde i vores første kamp i 1.Division.
Det var nogle spændte drenge og trænere som tog afsted da vi skulle møde Helsingør som er et hold vi har stor  respekt for da de kan spille en hurtig omgang håndbold og kan give mange hold problemer hvis man ikke er koncentreret.
Vi startede kampen med god koncentration og lod os ikke påvirke af deres skæve 5-1, som de havde valgt at dække mod os. Drengene spillede flot angrebshåndbold og var gode til at spille hinanden fri og udnytte de muligheder som opstod, så vi kunne gå til pause med en ganske god føring på 19-11.
Helsingør er et hold som gerne vil spille hurtigt håndbold og med hurtige opgiverkast så vi vidste de ville komme som lyn og torden fra 2.halvlegs start. Vi havde dog godt styr på dem og udbyggede på et tidspunkt føringen til at være på ti mål. Desværre havde vi en mindre downperiode på 10 minuter som Helsingør forstod og udnytte til at lave 6 mål i streg, så vores føring gik fra at være på ti mål til kun at være på fire. Så efter lidt små ændringer hist og her fik vi igen styr på kampen og kunne trække afgørende fra og vinde med 33-26.
Så alt i alt en godkendt indsats fra drengene og en god start på turneringen for os. Hvor vi fik vist noget flot håndboldspil og drengene overholdte de aftaler vi havde trænede op til kampen.

Øst-Kval U14-Drenge i weekenden den 4 og 5 september 2010

Vi var meget spændte forud for weekendens Øst-kval. Da det var nogle ubekendte hold vi skulle møde i vores to første kampe nemlig Øresund og Hashøj. Så det var nogle tændte drenge som stillede op i Jersie hallen forud for vores blot anden kamp efter sommerferien, hvor vi i vores første kamp og eneste kamp lørdag skulle møde Øresund som vi ikke rigtig kendte noget til. Vi vidste derfor ikke rigtig hvad de ville komme med.

 

Inden kampen var vi dog enige om at vi bare skulle ind og spille vores eget spil. De bekymringer der var om Øresund før kampen blev hurtigt manet i jorden da vi hurtigt fik en stor føring og ingen problemer havde med at spille flot angrebshåndbold, men vores forsvar lod desværre nogle alt for lette mål gå ind. Dog var det ikke noget som fik betydning for kampens resultat som vi sikkert kørte hjem og vandt med cifrene 36-21 og en sejr i den næste kamp mod Hashøj om søndagen ville sikre os kvalifikation til Øst-divisionen. Så blev det søndag og vi skulle i vores anden kamp møde Hashøj som dagen forinden havde fået en over nakken af TMS med 39-14 så vi skulle gøre alt for ikke at undervudere Hashøj som spillede en anderledes form for håndbold, hvor de bevidst prøver at trække tempoet fuldstændig ud af kampen og bare mosler derudaf. De første 5-10 minutter af kampen var noget rodet og Hashøj bed godt fra sig, men en hurtig ændring af vores 5-1 forsvar til en flad 6-0 virkede og vi fik igen styr på kampen og fik spillet noget flot håndbold og vandt kampen sikkert med 35-19 dog fik de lige en ti mål for meget, men pyt med det vi var klar til Øst-divisionen og skulle slutte af med pulje-finale mod TMS som også havde vundet sine to første kampe. 

 

Der var lige et par timers ventetid før vi skulle spille igen og derfor tog vi til Vallø camping hvor vi kunne slappe af og lade op til den sidste kamp. Tiden gik med at synge fødselsdagssang for Oliver og spise sandwich og frugt. Og ellers hoppe på hoppepude. Så drengene var helt klar til kampen mod TMS som er seedet 2'er på Sjælland og går for at være et af de hold som er favoritter til at komme med til DM. Lad det være sagt med det samme holdet var utrolig klar og tændte for de ville ind og give alt hvad de havde i sig og mere til. Kampen starter i et utroligt tempo og der bliver spillet rigtig godt håndbold og vi kommer hurtigt foran med 3-1 men bliver sidenhen hentet og kampen er næsten helt lige ved halvleg hvor vi er bagud 11-10 der blev virkelig kæmpet og spillet flot håndbold over hele linien. Vi får en lidt skidt start på 2.halvleg og kommer bagud med et par mål og desværre begynder kræfterne også at slippe op og vi begynder og spille individuelt og det går ikke hvis man skal slå TMS. 

 

Kampen ender 29-20 til TMS dog har det ikke som cifrene antyder været fordi vi ikke kunne være med men fordi vi simpelthen løb tør for kræfter i 2.halvleg og TMS bare har en større bredde end vi har pt. Slutteligt herfra vil jeg sige at det har været en rigtig god weekend vi kom i Øst og spillede rigtig rigtig flot håndbold. Og drengene fortjente mere mod TMS end et 9 måls nederlag. De kæmpede og spillede som et hold, og det bliver rigtig spændende og være en del af dette hold i denne sæson.
 



HIK Sponsor
Senest opdateret: Print | Til toppen | Sitemap