28. februar 2011
5 mandsudvalgsmøde 28. februar 2011
Deltagere: Per Garhøj, Jørn Kønig, Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen.
Referat
Træner-ledermøde d. 22 marts
Vi afholder træner-ledermøde d. 22 marts 2011, hvor vi forventer, at alle ledere og trænere møder op.
Målet er at få fortalt, hvor vi vil hen med klubben, og hvordan vi ønsker at arbejde i fremtiden. Vi skal i forbindelse med mødet have folk involveret i forskellige opgaver og udvalg.
En forventet dagsorden ser således ud:
1. HIK værdier.
2. Retningslinjer for vores træner-lederarbejde.
3. Struktur/organisation.
3. Bredde-talentudvikling
4. Rollebeskrivelser og udvalg
HIK’s værdier - nøgleordene bør være: Ordentlighed, Ærlighed, Hjælpsomhed, Engagement, Loyalitet.
Trænerkabalen
I forbindelse med vores planer for det kommende år, er det vigtigt, at vi får hele trænerkabalen hurtigt på plads. Helst inden 1. maj. Christian Larsen, PF og CC står sammen for processen.
Udbygning af hallen
Vi har siden 2007 haft en ide om at udvide faciliteterne ved Maglegårdshallen. Vi har et stort ønske om en overbygning, der bringer Ray’s Corner (og gangen/mødelokaler) i niveau med selve hallen. Det har fået opbakning fra hovedbestyrelsen. Men der har også været to projektforslag (inkl. tegninger), der handlede om at skabe bedre rum i Ray’s Corner, og udvide terrassen+mødelokale. Økonomi, detaljer og muligheder i forslagene belyses på næste møde.
Basisbank: HIK har forlænget aftalen med Basisbank for det kommende år. Aftalen er stort set identisk med sidste års aftale, dog har Basisbank fået en anelse mere synlighed (på boldtrampolinen og træningsdragter til Inspirationstræningen.
B Licens: Pige- og drengeafdelingen arbejder sammen om at søge licens. CL og Bjørn Øst styrer processen og afholder løbende møder. Inden udgangen af måneden afvikles et heldagsmøde med henblik på at få alle detaljer på plads.
Emner til næste møde
Det blev besluttet, at vi på næste møde skal have følgende emner på dagsordenen
· Tanker og handling fra træner-ledermødet
· Den nye organisationsplan
· Hjemmesiden. Skal vi have en ny hjemmeside?
· Banefordeling. Nyt udvalg
· Organisationen og dagligdagen i klubhuset/ hallen Kan vi komme med tiltag til forbedringer?
· Kontingent – og/eller spillerpakker. Oplæg om kontingentforhøjelse?
· Sponsorsituationen. Hvordan kommer vi videre?
Kommende 5 mandsudvalgsmøder: 4. april, 2. maj og 7. juni. Vi forsøger fast at lægge møderne på den første mandag i måneden. Der skal udsendes dagsorden før møderne.
28. februar 2011
17. maj 2011
5 mandsudvalgsmøde 17. maj 2011
Deltagere: Per Garhøj, Søren Brøchner, Jørn Kønig, Per Frimann, Claus Christiansen, Inviterede: Christian Larsen, Christian Hill.
Referat
Organisationen
Vi har igennem de senere måneder arbejdet med at gennemføre den nye struktur i klubben, som blev lovet på Generalforsamlingen i februar. Herunder etableringen af en struktur omkring alle årgange med Årgangskoordinatorer, holdledere og trænere, banefordelingsudvalg m.m.
I den forbindelse har vi valgt at revurdere strategien for i klubben, og vi har derfor indledt et samarbejde med Hans Henrik Beck fra Quartz. Processen sættes i gang før sommerferien og målet er, at vi har en strategi med vision, mission, mål og delmål på plads til efteråret.
Christian Larsen
Det blev besluttet at ansætte Christian Larsen på halv tid. CL får ansvaret det daglige arbejde med førsteholdene og talentudviklingen fra U13-U19 og bliver samtidig cheftræner for U14 (årgang 98).
Ny børneformand
Christian Knuth er med kort varsel og på egen foranledning stoppet som træner i HIK. Det efterlader mange spillere i årgang 00, årgang 02 uden træner. Årgang 98.1, som CK også havde ansvaret for (indtil 1.7.11), overtages af Rune Wonsyld indtil sommerferien, hvorefter han også har valgt at stoppe i HIK.
Lone Falsig har sagt ja til at tiltræde som ny børneformand. Lone er træner og leder i børneafdelingen og kommer dagligt i klubben. Vi har taget beslutningen, at vi i de kommende uger skal arbejde målrettet på at finde og ansætte trænere til de forskellige årgange. LF, PF, CC står for arbejdet med trænerne.
Når det handler om årgangene 03-00 (hvor der kan være op til 60-70 børn pr træning), arbejder vi videre med en model med 1-2 årgangstrænere, der har ansvaret for ”stationstræning” med 8-10 børn pr station. Der skal opstilles 8-10 stationer pr træning. Det er derfor også vigtigt at have kontakt til alle de forældretrænere, der velvilligt stiller op og hjælper ved stationstræning og tager ansvaret for hver deres station.
Planen fremadrettet
I de kommende uger afholder vi forældremøder for alle årgangene samt forsøger at samle holdlederne.
LF udarbejder stillingsbeskrivelser til årgangstrænere/ledere, holdledere.
Ud over at finde og samle en række ung-trænere og forældretrænere til de kommende måneder skal vi have kontaktpersoner/holdledere på plads til alle de yngste hold.
De vigtigste ”ansættelser” lige nu er:
- Årgangstrænere på 00 og 02.
- Årgangskoordinatorer 00, 02
- Holdledere alle hold 00, 02
- Cheftræner og assistent 99.1+2.
Dertil kommer naturligvis, at vi skal have trænerbesætningen på plads på alle andre hold fra U13-U19 samt en 2 seniortræner, hvor vi har flere gode navne i spil.
29. juni 2011
5 mandsudvalgsmøde 29. juni 2011
Deltagere: Per Garhøj, Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen
Fraværende: Jørn Kønig (DBU møde)
Inviteret: Christian Hill
Referat
Dame-pigeafdelingen
Der er kommet en henvendelse fra Skjold med henblik på at lave en overbygningsaftale med HIK og B93. Skjold er rykket ned i 1 division og er også interesseret i projektet.
Hensigten er, at eliteprojektet HIK-B93 står bag de sportslige aktiviteter, og at træningen det første år kommer til at forgå hos B93 og i Ryparken.
HIK’s pigeafdeling godt på vej, men derfor kan udsigten til at få en A licens godt have lange udsigter.
Der er et budget i projektet på 230.000 kr. for det første år. Hver klub kommer med 60.000 kr. hver og dertil kommer en række sponsorater. På nuværende tidspunkt modtager HIK 30.000 kr. fra Gentofte Kommune (B93 får 40.000 kr. fra Københavns Kommune). Denne slags samarbejdsaftaler skal godkendes i DBU inden d. 1.3 hvert år og derfor er der ca. ¾ år til at løbe projektet i gang.
Det blev vedtaget, at SB skal gå videre med projektet.
Elektronisk tilmelding til kampe
CC undersøger mulighederne for i fremtiden at få et elektronisk system til klubben, hvor forældre kan tilmelde børnene til aktiviteter i klubben (minder om ”forældreintra” i skolerne). Der er bl.a. tale om et kalender-booking system, der eksempelvis gør det nemmere at tilmelde sig kampe og kørsel for forældrene – og ikke mindst – mere overskueligt for trænere og holdledere, når det handler om kampdeltagelse og holdbesætning.
Trænerkabalen
Vi har fået mange træneraftaler på plads. Udfordringen her bliver for børneformand, Lone Falsig at have årgangene besat med forældretrænere, der hjælper til både kamp og træning.
Som bekendt vil vi gøre et forsøg på at få førsteholdene i årgangene 97-98-99 til at hænge endnu bedre sammen, når det handler om spillestil, træningskoncepter, trænersamarbejde og inspirationstræning. Forhåbentlig med synergi og en afsmittende effekt for bredden.
Trænerkabelen for 1-2 holdene i disse årgange er på plads. U13 (99) får efter sommerferien Martin Petersen og Abdul Sule som cheftrænere. U14 har Christian Larsen samt en ny assistent (flere i spil). Og U15 fortsætter med Peter Baun og får nu tidligere topspiller Piotr Haren som assistent. Dertil kommer, at vi har ansat Flemming Frühwirth som U15 assistent og ydermere specifiktræner for de tre årgange. Han har tidligere arbejdet som Coerver-træner i KB og er specialiseret i stationstræning. Han vil hver anden uge at køre to timers stationstræning i børneafdelingen.
Mht banefordelingen har SB påtaget sig ansvaret med banefordelingen efter Christian Knuth’s stop. SB har løbende kontakt til Poul Frederiksen og det ser ud til, at vi snarligt kan komme med en samlet plan for efteråret.
Officiel åbning af kunstgræsbanen.
Fredag d. 19. august afholder vi den officielle åbning af kunstgræsbanen. Det vil vi gerne markere med en god fodboldfest. Forældreforeningen og Christina Wex er tovholder på aktiviteterne, der indeholder VIP kamp, børnefodboldaktiviteter, musik, taler og grillpølser. Vi forbereder et lotteri og involverer vores sponsorer. PF og CC deltager i det forberedende arbejde.
Strategi
Vi har haft første møde om strategi med Hans Henrik Beck. Planen er, at han finder en facilitator fra sit firma, hvorefter der arbejdes videre hen over sommeren. Vores nye børneformand, Lone Falsig, involveres i arbejdet.
5. september 2011
5 mandsudvalgsmøde 5. september 2011
Deltagere: Per Garhøj, Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen, Jørn Kønig. Inviterede: Christian Larsen
Referat
Udbetalinger til trænerne
Der har været visse udfordringer med lønudbetalingerne til vores trænere fra kontoret. Der er lavet en aftale med Ove Hoff om følgende:
· Kontoret udbetaler det præcise beløb på hver enkelt refusionsopgørelse, hvis den er underskrevet af en underskriftsberettiget leder.
· Hvis der mangler kontrakter, underskrifter eller lign. reagerer Ove Hoff proaktivt og kontakter med det samme den ansvarlige leder pr. mail.
· Hvis beløbet til en træner overskrider ”den månedlige rate”, så er det den underskrivende leders ansvar, at der i den pågældende måned udbetales mere.
· Kontoret skal have alle kontrakter på trænerne. Det anbefales, at vi selv har kopier.
Vi skal være opmærksomme på, at der kan udbetales max 404 kr. om måneden uden bilag (tøjvask m.m.) i 2011 til ungdomstrænere. SB har lavet en 1-sides kontrakt med de yngste trænere. Disse kontrakter er på under 4800 kr. om året, og efter indgåelse af aftale, udbetales der uden yderligere bilag det månedlige beløb til børnetrænerne.
Medlemslisten
Det blev besluttet, at vi skal være opmærksomme på vores medlemslister i både ungdom og senior. PG undersøger procedurerne fra indmeldelse til registrering og betaling af kontingent. Vi skærper i de kommende måneder kontrollen med medlemskaberne. Det skal kommunikeres til alle, at aktive i HIK fodbold, betaler fuldt kontingent.
Trænermail
Vi skal have sendt en mail ud til alle trænere med praktisk info om alt fra refusion til procedurer om træning/kampe. Dertil kommer, at Lone Falsig er i gang med udarbejdelsen af en folder til nye trænere og forældre i klubben. CC følger op på både folder og trænermail.
Brædstrup
HIK har en mangeårig tradition, hvor enkelte af klubbens lilleputspillere aflægger lilleputspillere i venskabsklubben i Brædstrup besøg. Senere på året gengældes gæstfriheden ved at de jyske spillere kommer på besøg i Hellerup. Der afsættes årligt et større beløb til arrangementet, hvor både spillere og ledere får alt betalt.
Det blev besluttet, at ledelsen skal være mere inden over hele forløbet omkring Brædstrup. Det har indimellem været lidt svært at finde spillere til projektet, og vi skal forsøge at gøre hele projektet mere synligt. Det skal i øvrigt sikres, at det målrettes de frivillige ledere og trænere, der arbejder i klubben.
Puma aftalen
Det blev besluttet, at alt hvad der rekvireres i henhold til Puma aftalen skal godkendes hos CC. Køb af bolde, tøj, remedier m.m. Målet er, at vi har et overblik over, hvad der bruges af penge på disse ting, og hvor meget vi løbende har brugt fra Puma aftalen.
Oprydning
Det blev besluttet, at vi har en større oprydningsdag i HIK, hvor trænerne indkaldes, og hvor vi sammen får styr på alle skabe, trænerkontor, rum o.s.v. Ove Hoff samt Håndboldafdelingen gøres bekendt med denne aktivitet.
T træner licens
HIK har valgt at søge T licens. CL/PF står for ansøgning og rapportering til udvalget. Ansøgning afleveres d. 21.10.11.
Fladskærm
Vi vil forsøge at få et endnu bedre informationsniveau i forhold til gæster og besøgende i Maglegårdshallen, og vi investerer derfor i en fladskærm, der dels byder gæster velkommen – dels fortæller om dagens aktiviteter, banefordeling osv. CH tager kontakt til Ove Hoff.
5 mandsudvalgsmøde 27. oktober 2011
Deltagere: Per Garhøj, Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen, Jørn Kønig. Inviterede: Christian Larsen, Lone Falsig, Christian Hill.
Referat
1. Status på økonomi – piger/drenge/senior.
Vi holder os inden for budgettet i både Pige, Drenge og Senior.
Med hensyn til refusionsopgørelser og bilag fra trænerne er der sidste aflevering d. 19. december 2011. Efterfølgende kan der ikke tilbagekonteres.
Der er et udbredt ønske om optimering af administrationen. SB/CH kommer med et oplæg, som kan forbedre forholdene.
2. Orientering om tiltag på sponsorområdet
Puma-aftalen udløber ved årets udgang. Det er desværre en uventet situation for fodboldudvalget (og for håndboldafdelingen), at der er blevet ændret på kontraktlængden. Det betyder, at der indenfor en ganske kort periode skal findes en ny tøjsponsor. Der er nedsat en forhandlingsgruppe sammen med håndbold, der undersøger markedet og indenfor 14 dage kommer tilbage til udvalget med info om, hvordan en ny aftale kunne se ud. I forhandlingsgruppen sidder PF, CH og Morten Samsø fra håndbold.
HIK’s hovedbestyrelse har indgået en hovedsponsoraftale med Saxo Bank. 1 senior kommer til at spille med Saxo bank på ryggen eller brystet. HIK Fodbold Ungdom er blevet bedt om at afholde en Saxo Bank Cup for enten ungdom eller elite.
Der nedsættes et udvalg, hvor HIK Fodbold og HIK Håndbold sammen med Saxo Bank arbejder på nye tiltag i klubben. CH tilknyttes udvalget for HIK Fodbold.
3. T-licensansøgning
HIK har søgt T licens HIK Ungdom, og vi får svar fra DBU i november. Hvis licensen tildeles vil der efterfølgende være infomøder med trænere og ledere om, hvad det betyder for HIK i det kommende år.
4. Brædstrup
Der har været problemer med at skaffe spillere til turen til Brædstrup. Få børn har valgt at deltage og flere har meldt afbud sent i forløbet, og derfor er det besluttet, at HIK skal være bedre til at støtte op om denne 51 år gamle tradition, og at der skal gøres mere for, at det ikke bare regnes for et perifert projekt i HIK. Det betyder, at rejse og udveksling målrettes mere til et enkelt breddehold i HIK, ligesom der i højere grad tilknyttes en daglig HIK leder til projektet.
CC har kontakten til Flemming Dam, der er ansvarlig for turen, og som derfor inviteres med i Breddeudvalget.
5. Trænermail
Der arbejdes på en trænermail, der udsendes i den kommende tid. Den vil indeholde info til alle trænere om refusion procedurer, den nyopsatte postkasse i HIK, regler for køb af rekvisitter (gennem CC), medlemscheck m.m. Trænerfolderen, som Lone Falsig har udarbejdet vedhæftes sammen med Forældrereglerne (der bruges fra U13-U19)
6. Oprydning i Maglegårdshallen
Oprydningen er udsat, indtil vi om, forhåbentlig, kort tid går i gang med at indrette styrketræningslokalet i hallen.
7. Fladskærm
Kommer op inden for næste 3 uger. CH følger op.
8. Banefordeling.
SB og Poul Frederiksen har udarbejdet banefordelingen for vinteren. Der er tilfredshed med banetiderne, selv om det har været et kompliceret puslespil.
9. Strategi
Afslutningen på det forberedende arbejde vil være et af de væsentlige punkter på næste møde. Jesper fra Quartz har fremsendt resultatet på vores møder, og vi skal nu have bragt processen videre til ledere og interessenter i klubben.
10. Udvalgsarbejde
Tiden er inde til at vi starter arbejdet op i de udvalg, som skal hjælpe klubben med at nå nogle af de mål, som vi har sat os ved starten af året.
Inden næste møde har nedenstående udvalg været i arbejde, og set på de forskellige udfordringer og opgaver, der skal arbejdes med i den kommende tid.
Personerne, der tilknyttes udvalgene, skal alle have tilknytning til HIK, som enten ledere, trænere eller forældre. Hvert udvalg har deltagelse af en eller to personer fra ledelsen, der asap har fået tilsagn om, hvem der deltager i udvalgene.
Breddeudvalg
Breddeudvalget skal se på, hvordan vi kan forbedre forholdene for bredden. Udvalget vælger bredde- og klubaktiviteter, der kan gøre en forskel. Det kan være alt fra fællesture (Fredericia og Brande), Brædstrup turen eller en Saxo Bank Cup. Det kan også være organiseringen af breddestævner såvel inden- som udendørs med deltagelse af lokale klubber. Mulig ansættelse af breddekonsulent, der har sin daglige gang i klubben.
Lone Falsig
Seniorudvalg
Udvalget kommer med forslag til forbedringer i seniorafdelingen, herunder muligheden for at skabe rammer omkring 2 holdet, der gør at vi kan holde på HIK'ere, der har været i klubben i mange år.
JK
Kommunikation og hjemmeside i HIK
Udvalgets opgave er at lægge en plan for kommunikationen i HIK i fremtiden. Hjemmesiden skal fornyes og gøres tidssvarende. Der skal findes en webmaster, og vi skal have en lille gruppe af personer, der dagligt styrer informationsstrømmen. Udvalget vurderer og rådgiver om nye tiltag som eksempelvis "Holdsport" og HIK Bladet, kontakt til lokalmedierne m.m.
PF
Tøjpakkeudvalg
Hvis vi beslutter at gøre som HIK Håndbold - og enkelte af vores naboklubber - så kan vi på kort tid gennemføre tøjpakkeordningen. Der vil herefter hvert år være en periode på 1-2 måneder, hvor en mindre gruppe må arbejde for at have alt klar til starten af året.
Arbejdet består på nuværende tidspunkt bl.a. i at lægge en strategi for arbejdet, herunder kommunikation i forhold til medlemmer, oplæg til orientering på Fodboldmødet,
CC.
Baneudvalg
Allerede fungerende.
SB/Poul Frederiksen
Udvalg til forbedrede faciliteter
Udvalget arbejder med en større plan om at forbedre forholdene i HIK, herunder muligheden for at udbygge Maglegårdshallen. Udvalget ser på, hvordan man kan forbedre rammerne om det daglige klubliv, undersøger mulighederne for tilskud, fonde og støtte. Der arbejdes målrettet med kommunen.
Der kigges ligeledes på faciliteterne i hallen og der udarbejdes en liste omhandlende de forbedringer, der er nødvendige netop nu.
CH
Senior-eliteudvalg
Udvalget arbejder med kampafviklingen på Gentofte Stadion. Sikkerhed, match-day initiativer, forkampe, markedsføringstiltag m.m.
JK/CH
Næste møde
På næste møde vil der være et særskilt punkt om Pigeafdelingen i HIK og de udfordringer, som afdelingen står overfor i forhold til samarbejdsklubberne – og HIK.
Næste møde afholdes d. 14. november 2011
5 mandsudvalgsmøde 21. november 2011
Deltagere: Per Garhøj, Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen, Jørn Kønig. Inviterede: Christian Larsen, Lone Falsig, Christian Hill.
Pige-dameafdelingen
Peter Vest og Jesper Gradert fra Pigeafdelingen deltog i første del af mødet med henblik på at forklare, hvor langt de er nået med samarbejdsprojektet med B93 og Skjold. De sidder begge i Samarbejdsudvalget, der inden for kort tid præsenterer et oplæg, som skal drøftes og godkendes i klubberne. Der lægges lige nu sidste hånd på oplægget af B93’s formand, Hans Drachmann og Jesper Gradert og det udsendes inden d. 1.12.11.
Der har løbende været møder med DBU (Peter Ebbesen) ang de juridiske aspekter i samarbejdet, og formelt set arbejdes der på at lave en såkaldt ”delvis fusion”. I en ”delvis fusion” spilles der på Skold’s licens i 3F Ligaen og der skabes en selvstændig underafdeling af de tre klubber, hvor sponsoraftaler, kommercielle aktiviteter og sportslige aktiviteter styres centralt. Kommunerne har støttet projektet, og der har fra HIK’s side været et rigtig konstruktivt samarbejde med Gentofte Kommune. Der arbejdes i øvrigt på en plan mht at bruge og udvikle Gentofte Stadion.
PV og JG understregede, at det ikke handlede om at bryde med HIK, men derimod om at arbejde mod nogle sportslige mål, der kan meget udviklende for pigefodbolden i hele området. Der arbejdes i den kommende tid med sponsorplaner, GFO projekt,
Hvis planen gennemføres, vil pigefodbolden fra U13 og op – være underlagt samarbejdsprojektet, hvilket betyder at der arbejdes under et andet logo, tøjfarver osv.
Der arbejdes på en hurtig godkendelse i klubberne, da tidshorisonten for et hold i 3F Ligaen er med opstart 1.7.12.
Tøjsponsor
Der tages snarligt en beslutning om, hvem der skal være ny tøjsponsor i klubben. Der er indhentet tilbud fra: Adidas, Kappa, Nike, Hummel og Puma. Morten Samsøe fra Håndbold, CH og PF har haft forhandlinger med alle, og de forventer at de kan fremsende de bedste tilbud i den kommende uge.
Der skal helst tages en beslutning sammen med Håndbold inden 1.12.11.
Strategi
Strategi-oplægget blev godkendt. Rettelser og ændringer skrives ind før næste møde d. 5. december (LF), hvorefter vi beslutter, hvordan vi kommunikerer det videre til klubben.
Fodboldmødet
PG sørger for rettidig indkaldelse til Fodboldmødet d. 30. januar 2012.
Preben Laursen bliver spurgt, om han vil være dirigent.
Næste møde er 5. december 2011
5 mandsudvalgsmøde 5. december 2011
Deltagere: Søren Brøchner, Per Frimann, Claus Christiansen, Jørn Kønig.
Afbud: Per Garhøj
Inviterede: Christian Larsen, Lone Falsig, Christian Hill.
Sponsoraftale
PF/CH kunne fortælle, at vi er tæt på en aftale med en ny tøjsponsor. Der er arbejdet med flere muligheder, men det er forhandlingsudvalgets holdning, at vi i slutfasen har arbejdet med de to klart bedste muligheder.
Der er blevet sendt spørgeskemaer ud til leverandørerne og der har været afholdt møder med de forskellige emner.
Aftalen kommer til at lyde på min 3 år sandsynligvis med mulighed for forlængelse i yderligere to år.
Der bliver sendt en tak til Puma for et godt og konstruktivt samarbejde over de sidste 3 år.
Orientering fra afdelingerne
Pigeafdelingen
Bortset fra at der arbejdes på at ansætte en ny U18 træner er trænerne på plads. U13 har fået lov til i en prøveperiode på et halvt år at spille med i SBU turneringen. Der har været en række gode initiativer i afdelingen herunder et stævne i Nørrebrohallen, hvor HIK ledere stod for afviklingen af et stævne for flere hundrede spillere.
Medlemsmæssigt er status på samarbejdet mellem HIK-Skjold-B93, at vi nu er nået op på tilsammen 610 indmeldte spillere.
B93’s formand, Hans Drachmann, inviteres til formøde i forbindelse med næste 5 mandsudvalgsmøde for at forklare om B93’s - og hans egne bevæggrunde for at gå ind i samarbejdet.
SB lovede at udarbejde en organisationsplan for samarbejdet til næste møde.
Børn- og Ungdom
Der arbejdes målrettet med trænerkabalen, så vi fra starten af januar har alt på plads.
Flere tiltag har været en succes i forhold til at have synergi og tiltag, der kommer breddehold og førstehold til gode. Målmandstræningen for breddehold (varetaget af Michael Christiansen) har været en succes, og vi fortsætter med fokus på aktiviteter, der dækker bredt i klubben.
Udvalget talte om de problemer, som angår et par ungdomshold, hvor trænerne har valgt at lukke holdene for op- og nedrykning. Fra HIK’s side sættes der stor pris på det frivillige arbejde – og på forældretrænere, der arbejder ihærdigt med holdene dagligt. Men for klubbens sociale liv og for de enkelte spillere kan det have meget stor betydning, at der er muligheder for at rykke spillere op og ned. Derfor må der ikke laves decideret ”lukkede hold”. CC og LF tager dialogen med de pågældende hold.
I børneafdelingen arbejdes der dagligt med at få nye trænere ind omkring holdene. Vi har registreret 70-80 børn pr. årgang fra U8-U12, og vi skal helt sikkert fortsætte arbejdet med at få børnene meldt ind ved at være ihærdige med kommunikationen direkte til forældrene. Der bliver derfor sendt lister til holdledere og trænere fra kontoret.
Der afholdes forældremøde i Maglegårdshallen i starten af januar. CC kommer tilbage med en dato.
Status for Senior trænere
Maximillian Mauritzen, der i denne sæson har haft 3 senior er vores nye 2 senior træner. Kristian Kofoed, der tidligere har været talentkoordinator og assistent på U15 bliver 3 senior træner.
Trænerstaben på 1 senior (Hasse Kuhn, Dennis, Clement Clifford) har kontraktudløb 31.12.12.
Talentudvikling og T Licens
HIK har fået tildelt T licens af DBU. 4 ud af 17 ansøgende klubber blev udvalgt med henblik på – med støtte fra DBU - at arbejde målrettet med talentudviklingen fra U13-U15.
For HIK betyder det en fortsættelse af det nuværende arbejde, og desuden betyder det, at klubben i fremtiden skal have et samarbejde med de lokale klubber. Eksempelvis skal det være muligt med mellemrum at have gæstespillere på besøg til Inspirationstræning eller specifiktræning i HIK.
HIK modtager 50.000 kr. i tilskud fra DBU, hvilket bl.a. vil blive brugt til ansættelsen af en T træner, der arbejder på tværs af de forskellige årgange mht træningsindhold og -kvalitet. En af opgaverne bliver desuden at arbejde med, at den viden og know how, som vi får, kan overføres til hele træningsmiljøet i klubben – herunder børne- og breddefodbolden i HIK.
Trænermøde for førsteholdstrænerne
I slutningen af november blev der afholdt trænermøde for førsteholdstrænerne i Ungdomsafdelingen. Et af emnerne var håndteringen af førsteholdsspillere og forældre, der gerne vil træne i andre klubber. Det er et ønske, som ind imellem kan opstå, når spillerne når U15 alderen i HIK.
HIK har siden 2008 arbejdet med et koncept, hvor vi har en åbenhed og et konstruktivt samarbejde med liga- og licensklubberne i området (FC Nordsjælland, FC København, Brøndby, Lyngby samt AB).
Det har bl.a. medført, at der er et konstruktivt samarbejde omkring klubskifter og gæstetræning, der gør, at det er klubberne, der i fællesskab koordinerer sådanne aktiviteter. Vi har kort sagt en virkelig god og konstruktiv dialog med sportscheferne i de pågældende klubber.
I HIK har vi anset træning i en kortere periode i en Superliga klub som en mulighed for at få et supplement til vores egen træning. Men det er også en aktivitet, som vi skal have styr på, for at undgå at det ikke tager overhånd, hvilket kan skade trænings- og kampaktiviteterne hos os selv.
Derfor er der udarbejdet følgende retningslinjer:
· Gæstetræning i andre klubber skal ske med HIK som omdrejningspunkt.
· Det betyder, at man som førsteholdsspiller skal have en tilladelse fra Talentchefen til at træne andre steder.
· Hvis gæstebesøget anses for at være et supplement og en del af hans sportslige udvikling i HIK, er det afgørende, at der et bedre eller lige så godt sportsligt niveau i den klub, som man besøger.
· Besøget skal ske inden for en begrænset periode, og det må ikke kollidere med kampe eller aktiviteter i HIK.
· Som udgangspunkt kan en førsteholdsspiller i HIK deltage i max 5 gæstetræninger på en halvsæson. Der kan dog dispenseres herfor.
· Det er ligeledes en del af HIK’s regelsæt, at vi maksimalt har to HIK spillere fra samme hold ude at deltage i træning et andet sted. Der kan i særlige tilfælde også gives dispensation herfor.
Udvalgsarbejde
Kommunikation: Der er holdt møder, og der er givet anbefalinger til ledelsen, der bl.a. handler om at arbejde på en revideret og moderniseret hjemmeside til klubben. Ove Hoff er involveret i det videre forløb med hjemmesiden. Medlemmer: Christina Wex, Krisitian Vilhelm Nielsen, Bo Bay og PF.
Tøjpakkeudvalget: Arbejdet er sat i gang. Medlemmer: Allan Darre, Morten Olufson, Michael Meister og CC
Senior-eliteudvalg: Udvalget har haft de første møder og ser på kampafviklingen på Gentofte Stadion. Medlemmer: Ivan Brich, Bo Bay og JK/CH
Breddeudvalg: Udvalgsarbejdet kommer i gang i starten af januar. Medlemmer: LF, Flemming Bisgaard.
Eventuelt
Lyset på Kunstgræsbanen: Stormen i november gik ud over lyset på Kunstgræsbanen. I dag er halvdelen af banen uoplyst, og det er uforsvarligt at bruge hele banen til eksempelvis kampe. Vi forsøger at få udbedret skaden så hurtigt som muligt, men da det skal ske via kommunen, kan der ikke gives garantier for, hvornår det er ordnet.
Næste møde: Mandag d. 9. januar 2012. derudover kan det komme på tale at afholde et møde ad hoc inden nytår for at få de sidste detaljer på plads om bl.a. ny tøjsponsor og Saxo Privatbank aftalen.
|