94-2 har under træner Rune Wonsyld arbejdet med koordination og bevægelse i løbet af vinteren. Derfor er det med store glæde, at det er lykkedes os at få Trond Poulsen til at forestå en gæstetræning i Capoeira for 94-2 mandag 25. februar kl. 20.00 - 21.30 på Hellerup Skole.

 

Capoeira er en brasiliansk kampkunst, der blev grundlagt af afrikanske slaver i det 16. århundrede. Da det var forbudt for slaverne at udøve kampsport blev Capoeira opbygget som en kultural dans baseret på musik og rytmiske bevægelser. Der er to primære retninger indenfor Capoeira, Angola og Regional. Angola består hovedsageligt af langsomme bevægelser langs jorden, mens der i Regional er langt større fokus på eksplosive bevægelser og akrobatik.

 

Trond har dyrket Regional Capoeira i flere år først i Centro Cultural Senzala de Capoeira i Køge og de sidste par år i Grupo de Capoeira Quilombo do Notre under Professor Jacob. Under den traditionelle Batizado (hvor man som capoierista bliver indviget Capoeira) blev Trond døbt 'Maculelé' af Mestre Gilo.

 

Hvis man vil læse mere om Capoeira kan du følge nedenstående links:

 

Grupo de Capoeira Quilombo do Notre
Centro Cultural Senzala de Capoeira

 

Træningen kommer til at blive en introduktion til Capoeira med fokus på bevægelse og smidighed.


Alle er velkommen til at overvære denne spændende oplevelse mandag 25. februar kl. 20.00 - 21.30 på Hellerup skole.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Hjalte Grandt Christoffersen på mail.


HIK Sponsor
Senest opdateret:
Print | Til toppen | Sitemap