Regler 3 mod 3
Lovgrundlaget for børnefodbold er Fodboldloven udgivet af The Board (seneste udgave) med de ændringer, tilføjelser og undtagelser, der fremgår af de efterfølgende paragraffer.
§ 1
Banestørrelsen
Længde min. 15 meter max. 21 meter
Bredde min. 10 meter max 13 meter
Idealstørrelse : 12 meter x 18 meter
Læs KBU særregel nr. 1 nederst
§ 2
Målstørrelse : Idealstørrelsen for målene er 1 X 1,5 meter – ”Jyske Bank”-mål kan benyttes
§ 3
Boldstørrelse : Der benyttes boldstørrelse 3.
Læs KBU særregel nr. 2 nederst
§ 4
Spillernes antal
HAK : Der spilles efter HAK-princip – halvdelen af kampen. Alle spillere på et hold skal mindst spille halvdelen af kampen.
Et hold kan bestå af op til 6 spillere pr. stævnedag, hvoraf 3 må være på banen samtidig.
Der er fri udskiftning.
Der er ingen fast målmand og ingen må tage med eller parere bolden med hænderne.
En kamp kan ikke begynde, hvis et af holdene består af færre end 2 spillere. En kamp kan færdigspilles uanset antallet af spillere på holdet.
Ekstra spiller på banen
I bestræbelserne på at gøre kampene så jævnbyrdige som muligt og for at undgå meget store nederlag er der indført følgende regel. Det er tilladt at sætte én ekstra spiller på banen, når et hold kommer bagud med tre mål, og der må spilles med den ekstra spiller på banen indtil stillingen igen evt. bliver lige. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering.
§ 5
Spillernes udstyr : Holdet skal være iført ens spilletrøje samt benskinner.
§ 6
Kampleder : Arrangørklubben sørger for en kampleder som bør være min. 15 år.
§ 7
Spilletid
I U7 pige spilles i KBU 1x15 minutter i hver kamp
§ 8
Igangsættelse
Ved start og efter scoring fra banens midte – udføres som spark eller dribling - afstanden til modstanderne skal være min. 3 meter.
Alle igangsætninger er retsningsfri og direkte.
§ 9
Off-side : Reglen anvendes ikke.
§ 10
Frispark : Alle frispark er direkte – udføres som spark eller dribling.
Afstandsregel min. 3 meter.
§ 11
Straffespark : Reglen anvendes ikke.
§ 12
Indkast : Udføres som indspark eller dribling, - afstandsregel min. 3 meter.
§ 13
Målspark : Målspark igangsættes fra mållinjen ved at sparke eller drible bolden over mållinjen.
Afstandsregel 3 meter.
§ 14
Hjørnespark : Der spilles ikke med hjørnespark, så uanset hvem som sparker bolden ud over mållinien, tages et målspark.
§ 15
Trænere/ledere og forældre og andre tilskuere skal opholde sig på sidelinien.
KBU særregler
Nr. 1 : KBU stiller ingen krav om opkridtning, men det henstilles, at linier og felters afgrænsning, markeres ved f. eks. markeringstoppe/hatte uden for banen.
Nr. 2 : I KBU må gerne benyttes bolde i størrelsen 4 ”light”.
|