Regler 7 mod 7

 

§ 1c Banestørrelsen
Længde min. 50 meter max. 65 meter
Bredde min. 36 meter max 56 meter
I DBU København-kampe resepkteres, at 11mandsbanen alene opkridtes med de til brug for disse kampe obligatoriske afmærkninger. Derfor stilles ikke krav om yderligere opkridtning til brug for 7mands kampene. Målene placeres efter bedste skøn midt på 7mandsbanens mållinie (hjælp: der skal være 6,5m fra målstolpe til, hvor 11mandsbanens straffesparksfelts forlængelse vil ramme 11mandsbanens sidelinie).
Det henstilles, at linier og felters afgrænsning markeres ved f.eks. markeringstoppe/hatte uden for banen. Der kræves ikke brug af hjørneflag, men også her anbefales markering med i det mindste top eller markeringshat.
 
Målfeltets størrelse er 8x25 meter og er identisk med straffesparksfeltet.
 
§ 2c Målstørrelse
Hvert mål er 5 meter langt og 2 meter højt.
 
§ 3c Boldstørrelse
Der benyttes boldstørrelse 4.
 
§ 4c Spillernes antal
HAK : Der spilles efter HAK-princip – halvdelen af kampen. Alle spillere på et hold skal mindst spille halvdelen af kampen.
 
Et hold kan bestå af op til 10 spillere, hvoraf 7 må være på banen samtidig. DEt er tilladt at benytte op til 5 reservespillere.
 
En af spillerne skal være målmand.
 
Der er fri udskiftning.
 
En kamp kan ikke begynde, hvis et af holdene består af færre end 5 spillere. En kamp kan færdigspilles uanset antallet af spillere på holdet.
 
Ekstra spiller på banen
I bestræbelserne på at gøre kampene så jævnbyrdige som muligt og for at undgå meget store nederlag er der indført følgende regel. Det er tilladt at sætte en ekstra spiller på banen, når et hold kommer bagud med tre mål. Man må spille med en ekstra spiller på banen indtil stillingen evt. måtte blive lige igen. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering.
 
Tildeles en spiller en advarsel (gult kort) medfører det en 5 minutters udvisning af spilleren. Dommeren afgør, om holdet i denne periode reduceres med en spiller.
 
§ 5c Spillernes udstyr
Holdet skal være iført ens spilletrøje samt benskinner.
Målmandens spilledragt skal afvige fra markspillernes.
 
§ 6c Dommer/kampleder
Arrangørklubben sørger for kvalificeret dommer/kampleder som bør være min. 15 år.
 
§ 7c Spilletid
2 x 25 minutter
 
§ 8c Igangsættelse
Ved start og efter scoring fra banens midte – afstanden til modstanderne skal være min. 7 meter. Alle igangsætninger er retningsfrie.
 
§ 9c Off-side
Reglen anvendes ikke.

§ 10c Frispark
Alle frispark er direkte. Afstandsregel min. 7 meter.
Der dømmes frispark efter Fodboldloven – dog må målmanden samle tilbagelægninger og egne indkast op i straffesparksfeltet.

§ 11c Straffespark
Straffespark tages 8 meter fra mållinien og midt for målet. Øvrige spillere - bortset fra målmanden - skal være bag straffesparksmærket og mindst 7 meter fra bolden.
 
§ 12c Indkast
Jvf. fodboldloven, afstandsregel min. 2 meter.
 
§ 13c Målspark og målmands udspark/udkast
Målspark og frispark i eget målfelt er gyldigt taget, selvom bolden ikke sparkes/kastes direkte ud af målfeltet.
Målmanden må udføre målspark eller frispark i målfeltet som spark eller kast, og må herefter samle bolden op igen, før den er rørt af en anden spiller.
 
Ved udspark/udkast fra målmanden samt ved målspark og frispark i eget straffesparksfelt BØR bolden IKKE føres direkte over midterlinien, men skal forinden efter den har sluppet fod/hånd have ramt jorden eller en spiller.
 
§ 14c Hjørnespark
Udføres på et punkt på mållinien mellem målfeltet og sidelinien.
 
§ 15c
Trænere/ledere samt forældre og andre tilskuere skal opholde sig på sidelinien.
 

 


HIK Sponsor
Senest opdateret:
Print | Til toppen | Sitemap