U 17 Junior = årgangene 95/96
Sæson 2012 forår
Vi stiller op med 3 hold - alle 11M. Med U17 junior 1 i U17 drenge 2. division Øst.
Sæson 2011 efterår
Vi stiller op med 4 hold - alle i 11M - fra start. Og med U17 junior 1 i U17 drenge 2. division Øst. DEsuden deltager vi i DBU Københvans U17 drenge Pokalen. Men inden kampene gik i gang trak vi vores hold i Række 2, der skulle ahve været vores U17-3.
Sæson 2011 forår
Vi skulle have deltaget uændret med 4 hold - vores placeringer i de enkelte rækker er direkte udløb af vores sportslige meritter i efteråret 2010. Men vi trak U17 junior 4 lige i begyndelsen af marts. U17 junior 1 spiller en helårsturnering i DBUs U17 Divisionen, hvor der er 14 kampe tilbage til foråret. Både vores U17 junior 2 og vores U17 junior 3 er i de højest mulige KBU-rækker - og vores rækkevindere fra efteråret, U17 junior 4, havde muligheden for at forsvare deres titel i den laveste af rækkerne, men trak sig altså forinden.
Sæson 2010 efterår
Vi deltager med 4 hold i de nye årgange. For første gang er vi havnet i en af DBUs divisioner - U17 divisionen på et wild card og dermed i noget så ualmindeligt som en helårsturnering i ungdom. Vore 3 andre hold spiller i KBUs rækker. Vores U17-2 er som udgangspunkt vores U17-2 fra foråret, vores U17-3 som udgangspunkt vores forårs U15 drenge Mester-hold krydret med lidt fra U15 drenge 95-1 holdet i Elite Øst og vores U17-4 er som udgangspunkt vores U15 drenge 3 hold fra foråret. Vi deltager også i U17 drenge pokalturneringen i KBU.
Sæson 2010 forår
Vi deltager i foråret med kun 3 hold - vi afmeldte 4. holdet på grund af mangel på træner i starten af januar. Det betyder, at hvis det lykkes både at samle spillere og finde en træner, så vil 4. holdet kunne eftertilmeldes på en af de ledige pladser, der måtte være eller komme i en af KBUs U17-rækker for foråret 2010.
Vores 1. hold er fortsat i 2. division Øst, mens 2. holdet - efter deres tvangsudtrækning i efteråret 2009 - må finde sig at rykke ned til Række 2. 3. holdet er uændret placeret i Række 3. Vi er endvidere stadig med i pokalturneringen.
Sæson 2009 efterår
I efteråret er årgangene 93/94 igen sammen - nu som U17. Nyt er også, at Elite Østs to 10-holdspuljer erstattes af en 2. division med 14 hold og en 3. division med 12 hold. Vi er heldigvis kommet i 2. division. Vores 17-2 er rykket frem til KBUs Række 1. Derudover har vi tilmeldt yderligere 2 hold til KBUs U17 turnering - ligeledes i 11mands. Og vi er sædvanen tro med i U17 pokalturneirngen.
Sæson 2009 forår
HIK stillede i foråret - efter nogen betænkningstid - atter 3 juniorhold. Nu for årgangene 92/93. 1. junior fortsætter i U17 drenge Elite Øst - de to andre hold deltager i KBUs rækker.
Sæson 2008
HIK stillede i efteråret 2008 ialt 3 juniorhold - U17 drenge hedder de nu. I foråret supplerede vi med et 7mands-hold, som tilmed vandt rækken - men det blev alligevel afmeldt i efteråret. 1. junior deltog i U17 drenge Elite Øst - første gang der er en række med det navn. I foråret deltog vi i den sidste U16 3. division i denne omgang. Desuden deltog 1. junior i inde-KM - hvor vi vandt sølv ved KM og deltog i DM-finalestævnet 27. januar i OtterupHallerne på Fyn. Ligesom vi er tilmeldt os KBUs pokalturnering.
Sæson 2007
HIK stillede i 2007 ialt 3 juniorhold. 1. junior søgte om igen at få plads i 3. division, der er en fællesrække med Sjælland og Lolland-Falster lige under DBUs Liga og Division. Og vi kom med efter i 2006 ikke at fundet nåde. 2. junior søgte - og fik - plads i Junior 2, og 3. junior kom i Junior 4 som ønsket. Desuden deltog 1. junior i KBUs pokalturnering.
Styrkemæssigt slutter vi i 2007 som Københavns sammenlagt 10. bedste juniorafdeling. Suverænt bedst er KB - fulgt af Frem, B 93 og Hvidovre. Der er et spring ned til Skjold, de 3 Amager-deltagere (Fremad Amager, B 1908 og Kastrup) samt Tårnby før vi kni´ber os ind foran KFUM og Vanløse. Vores U 16-1 tager pladsen som nr. 7, vores U 16-2 slutter som nr. 11 og vores U16-3 som nr. 8.
Sæson 2006
Styrkemæssigt sluttede vi i 2006 sammenlagt som nr. 11 blandt de københavnske klubber på juniorsiden - i både 2005 og 2004 sluttede vi som nr. 6. KB var bedst samlet igen i 2006. HIK-holdene har klaret sig således med 2005 og 2004 i () :
1. junior nr. 10 blandt de 23 gennemførende 1. juniorhold - bedst var Hvidovre. (2005 og 2004 nr. 6)
2. junior nr. 12 blandt de 16 gennemførende 2. juniorhold - bedst var KB. (2005 og 2004 nr. 7)
3. junior nr. 6 blandt de 6 gennemførende 3. juniorhold - bedst var KB (i 2005 havde vi ikke 3. junior - i 2004 blev vi også nr. 6).
Tidligere bedrifter
HIK er hele 3 gange - i sæsonerne 1929/30, 1943/44 samt 1968 - blevet Københavns bedste juniorhold.
|